Om byen

I omegnen af Mønsted finder man Mønsted og Daugbjerg Plantager og Mønsted Ådal, som giver muligheder for cykle-, løbe- og gåture med indbyggede naturoplevelser. Der er  mange landbrug, som bidrager til naturoplevelserne og den lokale økonomi. Der er også flere hobbylandbrug, hvor bl.a. hestehold er en mulighed.

Mønsted Kalkgruber

Mønsted Kalkgruber er også flere besøg værd. De ny-renoverede bygninger og handicapvenlige adgangsforhold, mine-toget og de mere end 60 km gruber med spændende fortællinger gør Mønsted Kalkgruber til en af Danmarks mest besøgte turistmål med 60-70.000 besøgende hvert år.

Erhverv

Nye virksomheder er velkomne. Der er ledige grunde i erhvervsområdet, ligesom der er mulighed for at etablere liberale erhverv i tilslutning til andre bygninger i og udenfor Mønsted By. Mønsted Byggeindustri er etableret for at støtte nye virksomheders etablering. Også Viborg Erhvervsråd dygtige medarbejdere er klar til at støtte op om opstarten af din virksomhed. Viborg Kommune er rangeret som en af de mest erhvervsvenlige kommuner i landet.

Foreninger & Institutioner

Mønsted tilbyder et bredt udvalg af foreninger og institutioner – læs mere nedenfor.
  • 750 Indbyggere
  • 97000 I kommunen
  • 22 Km fra lufthavn
  • 15 Km fra Viborg
  • 20 Km fra Skive

Det sker

Mønsted Idrætsforening har mange aktivitetstilbud. Tennis, gymnastik, håndbold, fodbold, motionsløb, body cyling, mountainbike og multibane. Foreningen arrangerer hvert år Kalkmineløbet med over 3000 deltagere fra nær og fjern.

Et andet aktivitetstilbud er ungdomsklubben, som har egen bygning, hvor gruppen af teenagere udfolder sig. Ikke langt derfra er det grønne område, hvor de mindste kan lege på den nye og spændende legeplads, medens forældrene hygger sig med kaffe i madpakkehuset. De ældre kan deltage i foredrag mv., som arrangeres af Ældreklubben, ligesom Kulturhuset også byder på hyggeligt samvær.

Indlæs flere begivenheder

Begivenhedskalender

Vis alle begivenheder

Det byder byen på

Mønsted er en by, som nyder en moderat og stabil vækst, så vi bliver gradvist flere. Ikke mindst de yngre familier sætter pris på de gode faciliteter, beliggenhed og offentlige transport. Hertil kommer det rige foreningsliv og det nære og sikre miljø for børnene. Det er også et plus, at huse og byggegrunde i Mønsted koster mindre end i de større omegnsbyer. Vi byder de nye tilflyttere velkomne, da de bidrager til foreningslivet med nye ideer og giver grundlag for en fortsat udvikling af indkøbsmuligheder og kommunale institutioner.

Vores sponsorer