Af Kurt Mosgaard
AFFALDSINDSAMLING MØNSTED OG OMEGN – VÆR MED SØNDAG DEN 26. MARTS KL. 09.30 – 11.30.
Så nærmer foråret sig – og traditionen tro gennemfører Mønsted Bypedeller og Lokalrådet affaldsindsamling langs gader, grønne pletter og naturstier.
Det bliver søndag den 26. marts kl. 09.30 – 11.30. Alle er velkomne, børn såvel som voksne. Brugsen byder på øl og vand ved afslutningen. Affaldssække leveres af Danmarks Naturfredningsforening.
I kan gå enkeltvis, med venner og familie, hund og kat – også svigermor :-).
Vi har gribetænger til de første og affaldssække. I må gerne medbringe tøj og fodtøj afpasset til vejret, evt. sikkerhedsveste og handsker.
Vi aftaler ruter fra start.
Ren by og natur – vel mødt…
Mønsted 8800 Viborg
.