Af Kurt Mosgaard

Ca. 30 energiske unge mennesker i alderen 1- 80 år gav i dag en hånd med forårsrengøringen i Mønsted. Flot, flot. I så måske de ni affalds-“patruljer”
rundt i byen, på naturstier, langs Kalkværksvej og langs hovedvejen – sidstnævnte helt til Jyllands Midtpunkt. Der blev samlet 83 kg affald, 66 øldåser, 54 stk take away emballage og 30 mundbind. Også affaldet, som var henkastet på Skovvej, er nu overgivet
til Revas.

Affaldsindsamlingen var organiseret af Mønsted og Omegns Lokalråd og bypedellerne i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Vi blev
støttet af Dagli-Brugsen, som var vært for øl og vand til alle, så der blev en god snak ved målstregen på Dagli-Brugsens P-plads.

Tak til alle deltagerne, til Dagli-Brugsen og til alle jer, som vinkede opmuntrende fra biler og cykler :-). Mønsted og omegn er et dejligt
sted at leve. 😎

Kan du lide denne artikel? Del det
share

Vores sponsorer