Af Kurt Mosgaard
Varmegruppen havde møde i onsdags. Vi drøftede her vores ansøgning til Viborg Kommune om midler fra pulje til at udarbejde lokalt Sparkær-Mønsted projektforslag. Ansøgningen er blevet modtaget meget positivt, og der er penge i puljen til formålet. Klima- og
Miljøudvalget tager stilling på næste møde 17. september, hvorefter vi kan indgå aftale med rådgiver (Cowi).
I mellemtiden har vi haft møder med BioCirc (Energipark Iglsø og Biogas Grønhøj), ansøger til kombineret solcelle- og vindmøllepark ved Rævind Bæk mellem Sparkær og Gammelstrup, møde om solceller i erhvervsområdet i Mønsted m.v. Fortsat “fugle på taget” med
strategi om at sikre billig og grøn energi i lokal fjernvarme.
Der er også set på en mulig placering af varmeanlæg med akkumuleringstank (stor isoleret vandtank, hvor vand til fjernvarme kan varmes op, når strømmen er billig). Andre lokaliteter, inkl. Sparkær kigges der på i øjeblikket.
Det egentlige udrednings- og projektarbejde starter op snarest efter et forhåbentlig “ja” fra Viborg Kommune om bevilling den 17. september. Hvis alt går vel vil det kunne føre til et informationsmøde sidst på året.
Mvh
Varmegruppen