Af Kurt Mosgaard

Stoholm Fjernvarme med rådgiver Jens Hylling har sendt et udkast til projektforslag til Viborg Kommune. Udkastet bearbejdes og justeres i øjeblikket med indspil fra kommunens teknik- og miljøfolk plus Viborg Museum. Sidst i næste uge håber vi på at kunne melde mere ud.


Arbejdsgruppen hører, at det er et ganske omfattende stykke arbejde med detail kortlægning af transmissionsledningen fra Stoholm. Ledningen skal føres under åer og veje, jernbane og skulle gerne undgå at ramme lokaliteter af arkæologisk betydning. Så ingeniører, miljøfolk og museumsfolk er i arbejde – og det er jo godt ;-). Der sigtes fortsat på politisk behandling til september.


Af de fire landsby-projekter med fjernvarme i Viborg Kommune er der nu kun to tilbage. Sparkær-Mønsted samt Vammen-Løvel-Rødding, hvor sidstnævnte er kommet knapt så langt som Mønsted-Sparkær i processen.

Kan du lide denne artikel? Del det
share

Vores sponsorer