Af Kurt Mosgaard

 

Kære alle,

I inviteres til at deltage i den officielle åbning af Storemosestien mellem Daugbjerg og Mønsted på lørdag den 25/6 kl. 14.00. Der vil være flag, grillpølser og andet til ganen, snoreklip, tale m.v. 

Vandreruten er godt 17 km – med mulighed for at korte af – og knyttes til Kalk Kaminoen. Ca. 700 m er nyanlagt til erstatning for en markvej, som tidligere har været i området. Anlæggelsen er sket med frivillige kræfter med indsats af skovle, traktorer, pladevibratorer, kaffe og kage etc. og med økonomisk støtte fra Hedeselskabet, Viborg Kommune, Mønsted Lokalråd samt indsamlede midler blandt områdets borgere.

Vi håber på pænt med deltagelse fra borgere i alle aldre, inkl. de ca. 25 skolebørn, som nu har fået en mere sikker skolevej, samt vandringsfolket.

Man vil kunne møde direkte på stedet til fods, på cykel eller bil/mc. Da mange har brug for lidt vejvisning vil der dels være flag ved grusvejen ved Hovedvej 16, og mulighed for at gå derud fra Mønsted og Daugbjerg m.fl. Der bliver et samlet hold, som går fra Østfjendshallen kl. 13, samme fra Postens Have i Daugbjerg, også kl. 13.00.

I vil kunne køre med bil. Drej mod syd ad grusvej overfor Mønsted Skole på Hovedvej 16 (flag ved hovedvejen), kør ca. 2 km, hvorefter der drejes til højre ved markering.

 

share
Vil du invitere dine venner? Del begivenheden.

Beliggenhed

 

.

Vores sponsorer