Af Kurt Mosgaard

Vejdirektoratets hjemmeside (https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/cykelsti-moensted-daugbjerg) har en uændret tidsplan for arbejdet. Ekspropriation af jord 2. kvartal 2026, anlægsstart 3. kvartal 2026, åbning 2. kvartal 2027.

Men, men…. jeg har talt med projektlederen, som fortæller, at man er uenig med lodsejer om placeringen af en nedsivningsgrøft. Lodsejeren har nu gjort brug af sin klageret, og det er usikkert, om klagen får opsættende virkning.

Baggrunden er, at dele af vejen og stien ligger inden for BNBO (boringsnære beskyttelsesområde) for Mønsted og Daugbjerg Vandværker. Derfor må vandet fra sti og vej ikke nedsive på stedet men skal føres ad “tætte” grøfter til nedsivning uden for BNBO og vandindvindingsområder.

Viborg kommunes Klima-, Miljø- og Naturudvalg behandler klagen på et møde den 9. april (sag 7 “Klage over nedsvningstilladelse til vej- og cykelstivand”). Forvaltningen indstiller, at klagen efterfølgende oversendes til det statslige Miljø- og Fødevareklagenævn.

Får det opsættende virkning for cykelstiens anlæggelse?

Viborg kommune har oplyst, at det ikke er afklaret endnu.

Jeg følger i muligt omfang sagen i Viborg kommune og ved Vejdirektoratet. Kryds fingre for en god løsning for alle parter.

Kan du lide denne artikel? Del det
share

Vores sponsorer

t